The Floor Is Made Of Lava HIGH kopi

The Floor Is Made Of Lava

Brændende lava og knuste beats på SPOT

Mikkel Møl Dalsgaard

Vi er endelig trådt ind i festivalugen og sætter nu slutspurten ind for at få de sidste navne på programmet. Vi kan derfor med glæde løfte sløret for The Floor Is Made Of Lava og The Broken Beats. Desuden skal det nævnes, at When Saints Go Machine holder en helt exceptionel pladepremiere på SPOT.

The Floor Is Made Of Lava spiller rock. Det handler om at gøre det uden at se sig tilbage og om at stole fuldt ud på egen dømmekraft. CV’et byder bl.a. på et guldsælgende album, nomineringer til P3 Hittet og P3 Guld, samt koncerter på Roskilde Festival og de tyske festivaler Hurricane og Southside.

The Broken Beats er tilbage med singlen “So tell me”. En single, som agerer forløber for kommende ep- og pladeudgivelse og markerer tilbagekomsten for bandet, som har sanger og sangskriver Kim Munk som fast ankerpunkt.

17 dage før udgivelsen kan du på SPOT helt ekstraordinært høre verdenspremieren på When Saints Go Machines nye album, “Infinity Pool”, under optimale lydforhold på Hi-Fi Scenen, hvor bandet også vil være til stede og fortælle om tilblivelsen.

Twitter-interviews
Fra mandag til torsdag i denne uge afholder vi Twitter-interviews med aktuelle SPOT-kunstnere, hvor man som SPOT-gænger har mulighed for selv at stille spørgsmål. Første kunster er Fallulah, der er i ilden i aften, mandag, kl. 19.00.

Læs mere her.

Bibzooms guide til SPOT Festival 2013
Bibliotekernes digitale musiktjeneste, Bibzoom, sætter fokus på SPOT Festival med en kyndig guide, der tager dig igennem en række af årets over 120 bands.

Se guiden her.

SPOTcast
I tiden op til SPOT har filmskabere fra Super8 og Talentfabrikken lavet i alt fire live-sessions med hhv. Darling Don’t Dance, Halasan Bazar, The White Album og Dangers of the Sea, som alle kan opleves på årets festival.

Se SPOTcast-videoerne her.

P3 Session
Traditionen tro er P3 godt repræsenteret på SPOT, og igen i år afholdes P3 Session, hvor udvalgte kunstnere spiller deres numre live i studiet. De udvalgt kunstnere er Ane Trolle, Sebastian Lind og Top Gunn. Lyt med lørdag 4. maj kl. 21.00, eller se det i Filuren.

Quananiche genopfinder vj-formen som kunstart
Det Canadiske dj- og vj-ikon Ouananiche har rejst verden rundt med sine musikalske live-remix. Eksisterende film bliver i Ouananiches hænder omdannet til pulserende rytmer og dansende billeder, der loopes, scratches og mixes live foran et publikum. Quananiche kan opleves i Musikhusets Store Sal lørdag kl. 20.10 efter Den Sorte Skole og umiddelbart inden Turboweekend.