Twitter-intervew med Turboweekend i dag – #SPOT13 kører på sociale medier
TwitterteamI år sætter SPOT Festivalen i samarbejde med DR aktivt ind på de sociale medier. Målet er at give festivalgængere, der i stadig større grad bruger sociale medier som Twitter, Instagram og Vine, en bedre festivaloplevelse og -dækning.
I aften klokken 19.00 gennemføres det sidste twitter-interview i denne uge, når Turboweekend sidder klar ved tasterne. Du kan stille dit spørgsmål allerede nu på #SPOTQA. Følg interviewet på @spotfestival. (tidligere i denne uge har vi interviewet Fallulah, Tako Lako og Schultz & Forever).
Derudover opfordres festivalgængere, bands og branchefolk Twitter-brugere til at bruge hashtagget #3JegSkalSe for at give deres bud på acts, man ikke må misse, når festivalen er i gang fredag og lørdag.
Du kan i øvrigt følge festivalen – og se artiklerne, der kommer ud af førnævnte Twitter-interviews – på DR.dk/kultur/spot13
Når du er på festivalen, men ikke ved hvor eller hvad, du vil se, så kan du finde den musik, der er nærmest dig på spot13.sigsys.dk. Vælg genre og spillested og find info om dagens resterende koncerter med denne guide, som er tiltænkt smartphones.”