SPOT Interactive Seminar
”De Nye Fans - skab passion og loyalitet med sociale medier”
Som en del af Interactive sporet på årets SPOT Festival afvikler Martin Ibsen, som er en af forfatterne bag den nye bog ”De Nye Fans – Skab passion og loyalitet med social media”, et gratis seminar under selve SPOT festivalen.
Før SPOT: Workshop med Dad Rocks
Sanger og sangskriver ’Dad Rocks’ bliver på en workshop i starten af april præsenteret for de metoder og redskaber, som bogen ”De Nye Fans - Skab passion og loyalitet med sociale medier” handler om.
Workshoppen indeholder følgende elementer:
- Indsigt i det nye digitale mediebilledes muligheder
- Introduktion til fanpyramiden – et centralt arbejdsredskab til forståelse af de nye fans
- Fokus på, hvordan du skaber reel værdi for dine fans
Overblik over dine vigtigste kommunikative virkemidler på de sociale medier
Under SPOT: Seminar om ’De nye fans’
Seminaret om ”De nye fans” på SPOT Festivalen den 4. Maj kl. 13.00 giver en introduktion til, hvordan alle, der arbejder professionelt med at formidle musik, kan omstille sig til det digitale mediebillede. Martin Ibsen giver her konkrete redskaber til, hvordan man tilrettelægger en digital kommunikationsstrategi og bruger de sociale medier aktivt til at skabe loyale og passionerede fans.
Efter oplæg ved Martin vil der være interview med ’Dad Rocks’ om hans digitale kommunikationsstrategi og brug af sociale medier. Med udgangspunkt i ”De Nye Fans” vil han præsentere metoder og strategier for at skabe passion og loyalitet på de sociale medier.
Om Martin Ibsen
Martin er partner i YourWaves, iværksætter og freelance konsulent. Siden 2008 har han arbejdet med digital forretningsudvikling, digital strategi og online koncepter. Han er også en erfaren foredragsholder og har afholdt masser af foredrag og workshops i hele landet.
Mere om Dad Rocks
Den islandske musiker, Snævar Njáll Albertsson, er hjernen bag 'Dad Rocks!'. Han spiller en unik blanding af folkemusik, pop og lo-fi med komplekst guitar-arbejde og hymne-agtige arrangementer.
Snak med på twitter før, under og efter konferencen via #Spit13
Pris
Gratis
Hvornår
Den 4. maj 2013, kl. 13.00-14.00.
Hvor
Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Hvem
Seminaret er for alle, der arbejder professionelt med at formidle musik.
Mere om bogen ’De Nye fans’
For mere info om seminaret
Kontakt: Mette Marcussen, Shareplay
Mail: mm@shareplay.dk
Tlf.: 8713 2131
Arrangeret af
SPOT Interactive Seminaret om De Nye Fans er arrangeret af Shareplay i samarbejde med SPOT festivalen.