Mads Damsbo

Shareplay

Mads Damsbo er stifter af og instruktør ved Makropol – en kreativt bureau med base i København. Sammen med film producer og instruktører, interaktionsdesignere og spildesignere har Mads skabt en kreativ hub for talenter, som arbejder med storytelling I det nye medie landskab.

Af tidligere Makropol projekter kan nævnes to flash mobs lavet sammen med Sjællands Symfoniorkester, som er set over 10 millioner på verdensplan, en række prisvindende kortfilm, musikvideoer lavet for blandt andet James Blake og virale film lavet for Nokia, Udenrigsministeriet, Statens Museum for Kunst, Mærsk og Forsvarsministeriet.

Lige p.t. arbejder Makropol på fire store projekter: A “World Online Orchestra”, som er brugergeneret musik i et interaktivt design, en transmedia spillefilm med instruktør, Daniel Joseph Borgman, en dynamisk online shortlist af de bedste kortfilm i Danmark, og et filmisk krimispil samt en app baseret på Jussi Adler Olsen’s krimiserier om Afdeling Q.

“Min store passion er film, og det har det været, siden jeg var lille, men tiden har ændret mit fokus. Med tiden har min nysgerrighed for nye fortælleformer og nye medier sat afgørende spor i mit virke, både som filmproducer og som medietilrettelægger. Jeg mener stadig, det handler om den gode historie, det er dog også vigtigt, at vi er klar over format og medie. Det er samtidigt essentielt at vide, hvem vi henvender os til, og at enhver publikummer er en potentiel medfortæller af vores historie. I en verden hvor mennesker er forbundet igennem diverse medier og platforme, mener jeg, at der er behov for en ny slags producer. En producer, der kan se potentialet i den tværmedielle fortælling, der bunder i den gode historie. En producer som med digitalt flair kan udvikle, tilrettelægge og realisere projekter, der gennem film og TV, radio, litteratur og kunst m.m., inviterer publikum til at lege med. En sådan producer er jeg.”    -    Citat: Mads Damsbo

Følg på Twitter: @madsdam