Budgetforlig: 1 mio. kr. til SPOT Festival gennem de næste fire år fra Aarhus Kommune

Henrik Friis

th-SPOTlogo2012-h-gul
Aarhus Kommunes støtte til SPOT Festivalen har nu resulteret i en udvidet aftale:

Aarhus Byråd har via en 4-årig aftale besluttet at støtte op om SPOT Festivalen med et fast årligt tilskud på en mio. kroner – det blev resultatet af det netop indgåede budgetforlig.

- Vi er glade for at vores fornemmelse af at byens politikere på tværs af byrådssalen har set potentialet i og nye muligheder for byen med SPOT Festivalens udvikling. Det er dét som kommer konkret til udtryk med denne faste bevilling, siger SPOT Festivalens leder Gunnar Madsen.

- Sammen med den faste samarbejdsaftale vi har med Staten, stiller det os bedre i forhold til at forfølge vores mål med at støtte og eksponere den kreative danske musik-scene. Dét er i sagens natur meget ressource-krævende at arbejde med ny viden og udvikling inden for musikkens område, så netop på det punkt er støtten et kærkomment kosttilskud.