Animation Rocks!
Henrik FriisI Viborg hænger tegnefilm og rockmusik uløseligt sammen. Se hvordan på The Animation Workshops tre timer lange showcase lørdag eftermiddag.
Film, musik, seminarer: Der er noget for alle sanser og hjernehalvdele, når The Animation Workshop byder indenfor i den sorte boks lørdag den 4. maj klokken 14-17. Miljøet omkring den verdenskendte animationsuddannelse vrimler med rockmusikere, og lidenskaben for de flossede toner kan aflæses direkte på skærmen.
Musikalske afgangsfilm
Til ”Animation Rocks!” kan du opleve fire musikalske afgangsfilm fra The Animation Workshop: Dukkefilmen ”Out of a Forest” med soundtrack fra et begejstret The National, hår-rock tegnefilmen ”Space Stallions”, robottechno-trippet ”Hum” og det ualmindeligt rock’n’roll voldsorgie ”The Backwater Gospel”.
Musikvideoeseminarer
Du kan også opleve instruktører fra miljøet omkring The Animation Workshop fortælle om, hvordan de får animation og musik til at gå op i en højere enhed i musikvideoer fra navne som Nabiha, Infernal og Electric Lady Lab. Oplagt for musikere, der drømmer om en animeret video – og alle mulige andre interesserede.
Animeret rock
Og så er der jo musikken. Hør det bedste fra øvelokalerne omkring The Animation Workshop i den sorte boks, når The Artems tænder op under en vanvittig balkanrock-fest og electropop-duoen Die A Little – med tidligere Broken Beats-medlem Ellen Holck på vokal – breder et tæppe af smukke toner ud over salen.
Foreløbigt program
14:00 Intro | Hvad er The Animation Workshop? /m Michel Tastesen
14:05 Seminar | Animeret rock: Sådan gør klassens nye dreng m/ Sun Creature Studios
14.30 Film | “Space Stallions”
14:40 Musik | The Artems
15:00 Seminar | Animeret rock: Sådan gjorde Electric Lady Lab m/ Jeanette Nørgaard
15:30 Film | “Backwater Gospel”
15:40 Film | “Out of the Forest”
16:00 Seminar | Animeret rock: Sådan gjorde Nabiha og Infernal m/ Jesper Fleng
16:30 Film | “Hum”
16:40 Musik | Die A Little