Udsolgt af SPOT/NorthSide-billetter
Henrik FriisDer er nu udsolgt af den populære kombibillet, der giver adgang til både SPOT og NorthSide 2013
I forbindelse med SPOT og NorthSide 2012 indgik de to festivaler et samarbejde om en fællesbillet, der gav adgang til begge festivaler med rabat. Samarbejdet var så stor en succes at det blev gentaget, og nu kan vi for anden gang melde udsolgt af kombibilletterne, mange måneder før de to festivaler afvikles.
- I 2012 solgte vi de sidste kombibilletter i slutningen af marts, så det er fantastisk, at vi denne gang allerede kan melde udsolgt af den populære kombibillet midt i februar. Samarbejdet er med til at sætte fokus på begge festivaler, og forhåbentlig har den samlede besparelse gjort, at vi får nye gæster på begge festivaler. Samtidig viser samarbejdet, at vi gerne vil bakke op om SPOT, der gennem en årrække har opbygget en unik platform for danske musikere på tværs af alle rytmiske genrer og stilarter. Der skal ikke være tvivl om, at det er et arbejde, vi har nydt godt af siden første festival i 2010, udtaler talsmand for NorthSide, John Fogde.
Hans glæde deles af SPOT Festivalens leder Gunnar Madsen:
- Det er glædeligt, at salget af kombibilletter er gået endnu hurtigere end sidste år.
Vi håber, at interessen for de to musikbegivenheder vil fortsætte – og ser frem til at forkæle
publikum på SPOT med en række spændende koncerter med nye danske kunstnere, siger Gunnar Madsen.
Blandt dette års NorthSide-navne finder man tidligere SPOT-bands som Nephew, The Eclectic Moniker, Spleen United, og derudover When Saints Go Machine som er på begge festivalers program i år.
Og årets SPOT-plakat bliver stadig tilføjet flere navne: Dels danske og nordiske bud på ny, spændende musik. Dels de særprojekter, som SPOT også er kendt for at præsentere, og som festivalen snart håber at kunne løfte sløret for. Næste release af navne bliver på torsdag.
Billetter til SPOT Festival 2013:
To-dages billet
Fredagsbillet
Lørdagsbillet
Allerede offentliggjorte navne til SPOT Festival 2013:
Jonas Alaska (NO), Artificial Brothers, Baby In Vain, Bloodgroup (IS), Broke, Broken Twin, CTM, Cancer, Complicated Universal Cum, Dangers of the Sea, Death Valley Sleepers, Deathcrush (NO), Alina Devercerski (SE), Dinner, Eggs Laid By Tigers, Far Away From Fiji, Folkeklubben, Golden Kanine (SE), Halasan Bazar (DK/NO/AU/UK), Highasakite (NO), Ice Cream Cathedral, Kiki Pau (FI), Kissaway Trail, Kites and Komets, Sebastian Lind, Lulu Rouge, Mariam The Believer (SE), MØ, Simian Ghost (SE), Einar Stray (NO), The Good The Bad, Ane Trolle, We Were Born Canaries, When Saints Go Machine, The White Album, Yast (SE).