Tomas Barfod har i rundt regnet et årti været en markant skikkelse på den danske og internationale musikscene, hvor han har huseret som dj, remixer og som del af succesfulde bands som WhoMadeWho, Filur og Jatoma. Dertil har han kreeret to soloplader, hvor den seneste, ”Salton Sea”, sidste år udkom til bragende flotte anmeldelser. Ikke desto mindre er der tale om en debut, når han til SPOT, for første gang nogensinde, optræder live som solist.

Selv om Barfod nu har to soloalbums i bagagen, har han endnu sin solodebut til gode som live-musiker. Men det bliver der nu rådet bod på til SPOT – bl.a. vil han for første gang stå ansigt til ansigt med svenske Nina Kinert, der har lagt stemme til flere numre på ”Salton Sea”.

- Det er premiere. Og det er faktisk også første gang jeg kommer til at se Nina Kinert. Jeg har ikke engang talt i telefon med hende endnu, så det er rigtig meget premiere. Vi blev introduceret af en fælles bekendt og har siden da arbejdet godt sammen ved at sende filer og dokumenter frem og tilbage. Men jeg har set hende på YouTube, og hun er fed på en scene.

2012 – vendepunktet
Slår man vejen forbi Tomas Barfods hjemmeside er året 2012 fremhævet som et karrieremæssigt højdepunkt, der bl.a. har budt på udsolgte turneer med WhoMadeWho i Europa og Sydamerika, samt udgivelsen af ”Salton Sea”, der kom som lidt af en forløsning fem år efter solodebuten ”Seriøs” under pseudonymet Tomboy.

- Der var flere år, hvor jeg forsømte min egen karriere, så jeg kom i tvivl om jeg overhovedet kunne, nu hvor jeg havde lavet så meget for andre. På den måde var det et vigtigt vendepunkt for mig, at udgive et album og få gode reaktioner på det.

Og gode reaktioner må man sige albummet fik. Soundvenue kastede 6/6 stjerner efter det og skrev: ”Det er virkelig svært at komme ned på jorden igen efter denne majestætiske og himmelstræbende house-tour de force”. Men også det toneangivende amerikanske magasin, Pitchfork, har fået øjnene op for Barfod og skriver: ””Salton Sea” is plenty evidence that every step taken in the future will be worth documenting”.

Det amerikanske projekt
At også USA har fået øjnene op for Barfod skyldes ikke mindst, at han i det meste af 2012 boede i Los Angeles, hvilket har åbnet nye døre til det amerikanske marked og banet vejen for et mindre gennembrud.

- At bo i L.A. har betydet, at jeg for første gang har fået lidt hul igennem derovre. Det sjove med WhoMadeWho er, at selvom der er nogen der kender os, så er vi aldrig rigtig slået igennem, og det er det samme med de andre ting, jeg har lavet. Selvom jeg har været i L.A. mange gange, så har jeg aldrig haft et dj-job. Men nu er det sådan, at hver gang jeg tager derover, så har jeg en agent, der sætter jobs op, og på et tidspunkt havde jeg otte jobs på ti dage, så på den måde kan jeg virkelig mærke at jeg er blevet et lille navn derovre.

Den amerikanske undergrundsscene for elektronisk musik er på de sidste tre år gået fra nærmest 0-100, og som en erfaren herre fra vores side af Atlanten er Tomas Barfod begejstret over også at være en del af den amerikanske opblomstring, da USA på mange måder adskiller sig fra den branche, vi kender herhjemme.

- Selvom jeg er mest i Europa for tiden, er det rigtig fedt at have at have en lille smule grounding i den amerikanske scene, da den er så forskellige fra Europa, hvor jeg har spillet på de fleste scener og klubber i løbet af de sidste 8-10 år, så det er fedt med noget, der er så anderledes.
Den mentalitet de har indenfor alt andet – at det skal være effektivt, og at det er ok, at det er kommercielt båret – den har de også selv i undergrundsscenen. Det er ok at lave noget med en rapper, selvom man er cool producer, og det er ok som dj at blande genrer helt ukritisk. Jeg kan godt lide, at der ikke er den der puritanske tilgang, at det enten skal være undergrundstechno eller pop. I USA er det sådan, at hvis det er godt, så kører de efter det, og hvis der er penge i det, er det sjovt. Det er en helt anderledes mentalitet, som er meget spændende.

Fascinationen af det forladte Amerika og Blade Runners mørke
Indtil 1960’erne var den sydcaliforniske sø Salton Sea et yndet ferieresort, men grundet svovlforurening blev området forladt, og store dele har stået uberørt hen siden da. Tager man turen forbi i dag, mødes man af spøgelsesbyer med tomme hoteller og efterladte campingbiler fra midten af sidste århundrede.

- Jeg har altid været fascineret af forladte steder, som der er særligt mange af i USA. Jeg synes det er mega fascinerende, at der bare pludselig er nogen, som smutter fra et sted, der har været fantastisk engang, og pludselig er det bare tomt. Der er en masse følelser i det her sted, som nu bare er bygninger. Jeg kendte ikke Salton Sea før halvvejs inde i albummet, hvor direktøren for mit pladeselskab foreslog, at vi skulle lave pressebilleder derude. Det var lige præcis det, jeg havde forestillet mig med forladte ting, så det hang egentlig rigtig godt sammen med at skulle bruge det til albumtitel.

- Generelt tænker jeg meget i stemninger, når jeg laver musik, men går samtidig håndværksmæssigt til værks. I processen udvikler der sig så noget kreativt. Fx er jeg også meget inspireret af 80’er kultfilmen ”Blade Runner”, der har den her mørke dystre stemning. Det er ikke sådan, at jeg sætter mig og kigger på filmen – og så laver et nummer. Men jeg har det sådan, at det gerne må være noget, man måske kan høre, når man kører rundt i en bil midt om natten i L.A.

Live-debuten som solist
Med live-debuten rundt om hjørnet er der flere kanter, der endnu skal slibes til, når de elektroniske og synth-baserede numre skal oversættes til live-formatet.

- SPOT-koncerten er stadig på tegnebrættet, og jeg øver fuld tid fra april. I udgangspunktet vil jeg gerne, spille de numre jeg har i en live-version. Så jeg har musikere med, og jeg har Nina Kinert med til at synge. Samtidig spiller jeg selv bl.a. trommer og keyboard. Det bliver den ene side. Den anden side bliver, som man også kan høre med WhoMadeWho, at vi har en dj tilgang til at spille live. Jeg kan godt lide, når numrene flyder over i hinanden, og jeg kan godt lide, når der er noget, som folk kan danse til, så der kommer helt klart nogle stykker, som ikke er så live, men som er mere elektronisk rave-agtige. Samtidig går jeg og brygger på, hvordan jeg kan oversætte numrene til mere hårdtpumpede live-versioner, så det er et stort regnestykke, der skal gå op.

Læs mere om Tomas Barfod her.