Natalia Lafourcade er sandsynligvis et af de navne på årets SPOT-plakat, som færrest kender til. På trods af det er den mexicanske sangerinde et af programmets mest velrenommerede indslag, og utvivlsomt et af de mest populære.

Hun har flere gange solgt platin i hjemlandet. Der er millioner af Youtube-views på kontoen. Og så har hendes skrøbelige indie-pop flere gange opnået Grammy-nomineringer. Desuden har flere amerikanske mediegiganter rettet spotlampen mod Natalia. Både New York Times og L.A. Times har skrevet længere artikler om sangerinden, som også har turnéret på begge sider af Atlanten.

SPOT-besøget udspringer af et længerevarende samarbejde mellem den danske festival og den spanske kulturfestival Días Nórdicos, hvor det musikalske program tilrettelægges i tæt samarbejde med ROSA og SPOT. Dette partnerskab har nu ført det både celebre og ubeskrevne blad over dammen.

En skotøjsæske med afviste kærlighedssange

Natalia Lafourcade er vokset op i en lille mexicansk by med en mor, som var musiklærer, og en far, som spillede klaver og byggede cembaloer. Hun skrev de første sange som 14-årig – med adresse til barndomskæresten, som modtog en sang om ugen! Da forholdet sluttede fik Natalia derfor en skotøjsæske med kassettebånd retur og indså, at hun en dag kunne omsætte vraggodset til et rigtigt album.

Og kærligheden er stadig den vigtigste drivkraft, når der skal skrives sange på guitaren. Det er simpel, men følelsesladet musik, som ifølge Natalia stræber mod at iklæde sangene den perfekte udsmykning.

“Jeg er meget opmærksom på, hvordan sangene er optaget og den instrumentering, vi tilføjer for at give sangen den perfekte kjole. Jeg prøver altid at få det til at lyde som om, processen gik legende let.”

Hun er stjerne i Mexico og har bl.a. sunget i en mariachi-gruppe som helt ung, men hendes eget udtryk afslører også ikke-sydamerikansk inspiration.

Tropicalia og indiepop

Natalias inspirationskilder peger nemlig i to forskellige retninger: sydamerikansk musik af forskellig art – eksempelvis den brasillianske og psykedeliske tropicalia med navne som Gilberto Gil og Caetano Veloso – og nyere, engelsksprogede sangskrivere som Surfjan Stevens og Feist.

Det er altså i krydsfeltet mellem indie og latinamerikansk folkemusik, at den magi, som ifølge Natalia Lafourcade selv er målet med hendes musik, opstår. Hun er vild med at blande genrer som pop, bossanova og klassisk jazz. Resultatet beskriver hun som “psykedeliske og melankolske musikdrømme.”

På SPOT medbringer Natalia sin faste guitarist, som også spiller ukulele og synger andenstemmer. Natalia selv leger både med loop-pedaler, spiller keyboard og percussion, og hun vil primært fremføre sange fra sin seneste plade “Mujer Divina”.

“Jeg er vild med at spille akustiske koncerter, fordi det giver muligheden for at opnå en bedre forbindelse med folk. Jeg regner med, at spille en meget intim koncert på SPOT. Det bliver magisk.”