45 år efter Per Dich, Povl Dissing og Cæsar udgav pladen ”En Aften i Folkeklubben” lunter tre unge mænd rundt med en gammel ladcykel. ”Er du i det for pengene?” spørger de, og giver danskerne venlige opsange, der er forklædt som popsange. Men er det kun navnet, Folkeklubben har taget med sig fra den gamle plade? Kjartan Arngrim og Rasmus Dall fortæller om pop, politik, folkelighed, protest- og opsange.

”Popsang” hedder Folkeklubbens første ep. På cover-grafikken leges der med ordspillet popsang/opsang, men for Folkeklubbens tekstsnedker Kjartan Arngrim er de to ikke nødvendigvis hinandens modsætninger.

”De første associationer, man får til pop er metervare og lidt ligegyldigt dansemusik, og vi synes egentlig, det er meget sjovt, at udfordre den genre,” fortæller han.

Ikke protestsange
”Men det var også igennem en popsang, at Poul Henningsen lod sive modstandsbudskaber under krigen. ‘Man binder os på mund og hånd’. Det er en slags tojansk hest. Med poppen kan man snige historier ind i hovederne på de brede masser.”

Rasmus Dall, Klubbens twang-guitarist, tilføjer: ”Der er et par sange på pladen, ‘For pengene’ og ‘Fedterøv’, der er sådan nogle moderne opsange. Ikke protestsange, for det har sådan en underlig klang ved sig – altså en politisk klang, som vi i hvert fald ikke har noget at gøre med. Så tænker man halvfjerdserne og left-wing.”

”’Er du i det for pengene?’ ‘Er du en af drengene?’ Det er grundspørgsmål, som vi har ment, er vigtige at stille sig selv, når man står op om morgenen,” siger Kjartan Arngrim.

Forkerte årsager
I videoen til ”For Pengene” trisser de tre unge mænd ud i verden. Rasmus Dall med en guitar, Rasmus Jusjong, Folkeklubbens perkussionist og altmuligmand, med en kuffert fuld af rasletøj og Kjartan Arngrim med en hvid ladcykel med inskriptionen FOLKEKLUBBEN. De vil give danskerne en indre eksistentiel opsang. Men har danskerne brug for en opsang?

”Vi har i hvert fald selv brug for den,” fortæller Rasmus Dall. ”Man kan starte med at hive fat i sig selv. Man kan være i tingene af de forkerte årsager på mange måder. Tag bare bandet: man kan snøle med det og stå alt for meget i et øvelokale i stedet for bare at give den gas og komme ud og spille for folk. Det er én måde at være en fedterøv på.”

“Fedterøv” for Larsen
”Fedterøv” fik stor opmærksomhed. Måske mest vigtigt, var det den, de tre spillede på det værtshus i Odense, de havde hørt, Kim Larsen kunne finde på at dumpe ind, netop da han dumpede ind. Larsen var ingen fedterøv, og kvitterede med øl. Men også de landsdækkende medier var nysgerrige efter at finde ud af, hvem det var, der rendte rundt og råbte fedterøv midt i en krisetid.

”Jeg synes da også, at vi har fået meget kraftige reaktioner for ‘Fedterøv’ og ‘For Pengene’,” siger Kjartan Arngrim. ”Også hidsige reaktioner, og det synes vi jo egentlig, er meget fedt. Det peger på, at det rammer ned et sted, hvor der måske er behov for det. Det skaber noget friktion.”

En anden måde at se tingene på
Tilbage i 1965 udgav Cæsar singlen ”Storkespringvandet”, der snapshottede det gryende blomsterbørn-miljø. Men lige så interessant er B-siden, hvor Thøger Olesen havde gendigtet P.F. Sloan’s ”Eve Of Destruction.” Det blev til ”Jorden i Flammer”, og med den viste Cæsar, at man kunne synge protestsange på dansk. Bølgen bredte sig, og udviklede sig i en mere og mere politisk retning. Derfor ligger det lige for, at et band som Folkeklubben, der henter inspiration fra den tid, også har en politisk dagsorden

”Det er lidt derfor, vi ikke kalder det protestsange,” fortæller Rasmus Dall. ”Vi står ikke og peger fingre ad folk, er bedrevidende eller stiller os op på en piedestal. Så vil vi bare komme galt af sted. Det er ikke det, der er ærindet overhovedet. Men prik lidt til dig selv og prik lidt til folk, så de måske ser, at der altså også er en anden måde at se tingene på.”

Fransk filosofi og fest
Den 14. april udkommer Folkeklubbens første album i fuld længde. Pladen kommer til at hedde ”Nye Tider” – en titel der runger af stålarbejderstrejke og Bertol Brecht.

”Det kunne også handle om pop, der tør at fortælle nogle store historier,” siger Kjartan Arngrim. ”En popplade der tør fortælle om to verdenskrige og fransk filosofi, men på en subtil måde. Enten forstår man referencerne, eller også synger man bare med, og har en fest med det. Det er egentlig det, der er ambitionen.”

www.folkeklubben.dk

www.facebook.com/folkeklubben