Endnu et navn tilføjes SPOT Interactive Conference
ShareplayFor en måned siden bragte vi nyheden om nogle af de danske projekter, som har prøvet kræfter med det amerikanske crowdfunding site, Kickstarter. Heriblandt var projektet The Reward fra Sun Creature Studio i Viborg, som består af Mikkel Mainz, Bo Juhl og Kenneth Ladekjær.
De tre fyre gjorde det så godt på Kickstarter, at de alt i alt indsamlede 142.987 US Dollars via crowdfunding platformen, og vi er rigtig glade for i dag at kunne annoncere Sun Creature Studio som det sidste navn under Sneak Peek Interactive sessionen til SPOT Interactive Conference den 2. Maj.
Her vil de tre animatorer fortælle om nogle af de interaktive greb, de har benyttet sig af for at engagere Kickstarters publikum og skaffe funding til deres projekt.
Læs mere og se hele programmet for konferencen her.
Snak med på Twitter før, under og efter konferencen via #Spit13.
Facebook
Vi har oprettet konferencen som en begivenhed på Facebook, så du kan følge med i opdateringer og se, hvem der ellers kommer. Du tilmelder dig her.