CFonnesbech_artikelfoto_650px

Endnu et navn tilføjes SPOT Interactive Conference

Shareplay

Vi er rigtig glade for i dag at kunne annoncere Christian Fonnesbech som det sidste navn på SPOT Interactive Conference den 2. maj.

Christian er en af Europas førende transmedia instruktører. Han har produceret og instrueret 35+ online og transmedia projekter. Sammen med Vibeke Windeløv (producer af ‘Breaking The Waves’ og ‘Dancer in the Dark’) og Frederik Øvlisen (Investigate North), står han lige nu overfor at skulle launche ‘Cloud Chamber’ – en ny form for online underholdning, som samler mange medietyper og -formater i én og samme oplevelse, som slutbrugerne betaler for.

Kan en historie kombinere film, spil og sociale medier i én oplevelse? Og er online brugere villige til at betale for en sådan oplevelse? Cloud Chamber er det første projekt af sin slags til at få støtte fra Det Danske Filminstitut. På SPOT Interactive konferencen den 2. maj kommer Christian Fonnesbech og showcaser projektet med fokus på den artistiske udvikling og den forretningsmodel, som ligger bag.

Se traileren for Cloud Chamber her: http://investigatenorth.com/trailer/

Læs mere og se hele programmet for konferencen her.

Snak med på twitter før, under og efter konferencen via #Spit13

Facebook
Vi har oprettet konferencen som en begivenhed på facebook, så du kan følge med i opdateringer og se, hvem der ellers kommer. Du tilmelder dig her.