“Hvor dit Modersmaal skal raade, Tungen løse Hjertets Gaade,” skrev Grundtvig, og i tilfældet Christian Hjelm virker forbindelsen fra højskolesangbog til hitlister ikke helt så usandsynlig som ellers. Sikkert er det, at der sker noget i det danske.

”Før Vi Blev Lette” lyder titlen på den første udgivelse i eget navn. Og skiftet til det danske sprog har da også været et fokuspunkt i modtagelsen af udspillet. Nikolaj Nørlund og Kim Larsen er blevet udpeget som musikalske pejlemærker, men for Christian Hjelm markerer debutpladen ikke et opgør med det musikalske bagland, som altid har været mere præget af oversøiske særlinge end hjemlige traditioner.

- Det eneste, der rigtig har ændret sig, er sproget. Mit forhold til dansksproget musik gennem min opvækst var via de plader mine forældre spillede i stuen – eller når de holdt fest for vennerne. Det var f.eks. Kim Larsen og Lars H.U.G., og det har stadigvæk en helt speciel plads hos mig. Men det var mere den skæve musik fra udlandet, som virkelig påvirkede mig og rørte noget dybere i mig. Det var altid blandingen af de mere klassiske bands som Creedence Clearwater Revival og de lidt mere skæve ting som f.eks. The Cure, som gjorde det for mig. Jeg kunne lide begge verdener og synes, at der var en sammenhæng mellem dem. Og sådan er det egentlig stadig.

- Men når sproget ændres, sker der noget, og musikken kommer til, at vise andre sider af mig. Man kan sagtens trække tråde fra min nye plade til Figurines, synes jeg. Men der sker noget andet, når man synger på dansk. Det er der, hvor sjælen kommer frem.

Beach Boys og ligusteridyl

I videoen til ”Alibi” ses en dansende, syngende og cyklende Christian Hjelm i sit barndomskvarter i Vestbjerg. Der spises kajkager og drikkes saftevand i baghaven, og der er klippet bidder fra forældrenes hjemmevideooptagelser ind. Det danner tilsammen et nostalgisk tidsbillede af en opvækst, som mange af 80’ernes parcelhusbørn vil kunne spejle sig i, og markerer at både det danske og det helt personlige er hjørnesten i solisten Christian Hjelms univers.

- At synge på dansk var et meget bevidst valg. Jeg træder frem under mit eget navn, og jeg skal kun redegøre for mig selv. Det hele har været noget, jeg har skulle finde ud af med mig selv. I videoen til ”Alibi” ser man min barndomsgade i et klassisk villakvarter, og der er klippet bidder fra barndommens familieture til Sydfrankrig ind. Det viser både den tid, og hvor vi nu er nået til. Det er sjovt, når noget udvikler sig til at blive universelt, fordi det er gammelt, og jeg tror, folk på min alder kan genkende ferierne sydpå, kajkagerne og det klassiske villakvarter. Det er en god historie, at jeg går rundt i mit barndomskvarter, men i det hele taget er også vigtigt at hylde det sted, man kommer fra.

Under ligusteridyllen gemmer der sig dog et mørke, som af og til titter frem i teksterne. Musikken lyder opstemt, men den forræderisk simple popsang har hemmeligheder. En manøvre, som et af de store forbilleder ofte har benyttet sig af.

- Det er det felt, jeg altid har bevæget mig i. Beach Boys’ musik lyder jo uskyldig, men de pakker noget tungere ind i det naive; der ligger en mørkere tone nedenunder. Det er der også i min musik. ”Før Vi Blev Lette” er mere kompleks, end den lyder til, og jeg tror, det ville være svært at sætte sig ned med en guitar og få det hele med. Det har en sund melankoli. Det er opstemt og melankolsk på samme tid, og det er nok sådan, jeg ser tingene.

En hemmelig plade

De folkelige kvaliteter på ”Før vi blev lette” kan opfattes som en kontrast til fortiden i Figurines, som, på trods af åbenlyse popkvaliteter, ofte er blevet betragtet som repræsentant for mere særegne rockstrømninger. Solodebutens – på overfladen – naive og sommerlige pop er dog snarere blevet til af nødvendighed og naturlig udvikling end et ønske om at bryde med nichérockens dogmer, og successen er også kommet bag på hovedpersonen.

- Det har fra start betydet noget, at jeg befandt mig i et mere nichéorienteret univers, men det var ikke bevidst. I Figurines landede vi bare tilfældigt på en hylde, der blev kaldt alternativ, og på samme måde blev min nye plade ikke tænkt som noget folkeligt. Jeg åbnede for en dør i mig selv, og det er der så kommet en plade ud af. Men jeg har da oplevet, at den rammer bredt. Der er børn, som synger med på sangene, og folk på mine forældres alder kan lide det, samtidig med at den er blevet spillet meget på P6 og P3. For mig er det også helt vildt, at den bliver spillet så meget i radioen, men det var ikke planlagt. Jeg anede ikke, hvad folk ville sige til det, og pladen blev til i al hemmelighed. Jeg har bare gjort det, jeg havde behov for at gøre.

Shorts og øl til branchefest

2013 bliver første gang, Christian Hjelm i eget navn skal forsøge at begejstre både publikum og brancherepræsentanter på SPOT. At festivalen også er et udstillingsvindue for den internationale musikbranche har dog aldrig været afgørende, og særligt under den første optræden med Figurines var nordjydernes fokus helt andre steder.

- Vi var meget unge og lidt ligeglade med den del af det, det første år vi var på SPOT. Vi spillede i shorts og gik stadig i gymnasiet, og vi havde ingen interesse for at skulle netværke med branchefolkene. Vi ville bare spille, og jeg tror ikke engang, jeg rigtig var klar over, hvad musikbranchen var for noget. Havde du spurgt mig om branchen dengang, ville jeg ikke have forstået, hvad du mente. Det var bare koncerter og øl for os. Men den udvikling kommer jo helt naturligt, og det er ikke nødvendigvis en god ting at være helt naiv. Vi blev kastet ud i det som meget unge og endte med sammen at blive voksne i bandet. Man ender med at lære på landevejen, om man vil det eller ej.